Madspild er et stigende problem i mange danske hjem, men med den rette opbevaring kan du både spare penge og mindske dit klimaaftryk. Mange fødevarer holder sig langt længere, end vi tror – hvis de blot opbevares korrekt. Her får du en guide til, hvordan du kan forlænge madens holdbarhed og få mest muligt ud af dine råvarer.

Kend forskellen på “mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”

Et godt sted at starte er at forstå datomærkningen på emballagen.

• “Sidste anvendelsesdato” bruges på letfordærvelige varer som kød, fisk og frisk pasta. Disse bør ikke spises efter datoen, da de kan udgøre en sundhedsrisiko.
• “Mindst holdbar til” betyder derimod, at varen ofte kan spises efter datoen, hvis den stadig ser, lugter og smager normalt. Det gælder for eksempel tørvarer, konserves og mejeriprodukter.

Ved at bruge dine sanser frem for kun at kigge på datoen, kan du undgå at smide god mad ud.

Køleskabets zoner – brug dem rigtigt

Temperaturen i køleskabet er ikke ens overalt. Kendskab til de forskellige zoner kan gøre en stor forskel for madens holdbarhed.

• Nederste hylde (koldeste sted): Her bør du opbevare kød, fisk og pålæg. Temperaturen ligger typisk omkring 2–3 grader.
• Midterste hylde: Egnet til mejeriprodukter som yoghurt, ost og smør.
• Øverste hylde: Her kan du placere rester, drikkevarer og mad, der ikke kræver helt så lav temperatur.
• Grøntsagsskuffen: Bevarer fugtigheden og er ideel til frugt og grønt – dog ikke alt. Nogle grøntsager, som tomater, agurker og peberfrugter, trives bedre uden for køleskabet.

Husk at holde temperaturen i køleskabet på maks. 5 grader og rengør det jævnligt for at undgå bakterievækst.

Frysning – din bedste ven mod madspild

Fryseren er et effektivt redskab til at forlænge madens levetid. De fleste fødevarer kan fryses, men kvaliteten afhænger af, hvordan du gør det.

• Pak maden lufttæt i fryseposer eller beholdere for at undgå frostskader.
• Skriv dato og indhold på posen, så du nemt kan holde styr på, hvad du har.
• Frys i små portioner, så du kun behøver at tø op det, du skal bruge.
• Tø maden op i køleskabet, ikke på køkkenbordet – det mindsker risikoen for bakterievækst.

Rester af gryderetter, brød, frugt og grøntsager egner sig særligt godt til frysning. Selv mælk og ost kan fryses, hvis du bruger dem til madlavning bagefter.

Tørvarer og konserves – holdbarhed i årevis

Tørvarer som ris, pasta, mel og linser kan holde sig i måneder eller år, hvis de opbevares tørt, mørkt og lufttæt. Brug glas eller beholdere med tætsluttende låg for at beskytte mod fugt og skadedyr.

Konserves og syltede produkter har lang holdbarhed, men bør opbevares køligt og væk fra direkte sollys. Når dåsen eller glasset er åbnet, skal indholdet dog flyttes til en lukket beholder og opbevares i køleskabet.

Læs også:

Forlæng madens holdbarhed med den rette opbevaring

Guides

Med den rette opbevaring kan du forlænge madens holdbarhed, spare penge og mindske dit klimaaftryk. Lær hvordan du bruger køleskabets zoner, fryseren og dine tørvarer optimalt, så du får mest muligt ud af dine fødevarer.

Badeværelsesbelysning, der er både praktisk og behagelig

Guides

Det rigtige lys kan forvandle dit badeværelse fra et praktisk rum til et sted for velvære. Få tips til, hvordan du kombinerer funktion, stemning og sikkerhed med den rette badeværelsesbelysning – fra spejllamper til stemningslys.

Stribefri glas og spejle – sådan gør du trin for trin

Guides

Drømmer du om krystalklare ruder og spejle uden irriterende striber? Følg vores trin-for-trin-guide og lær, hvordan du med de rette redskaber, timing og enkle tricks kan få glasfladerne til at skinne som nye.

Skab rutiner, der hjælper dig godt i gang med arbejdet

Guides

En god arbejdsdag begynder med de rette rutiner. Lær, hvordan du kan skabe struktur, ro og motivation fra morgenstunden – uanset om du arbejder hjemme, på kontor eller ude i felten. Små justeringer kan gøre en stor forskel for din produktivitet og trivsel.

Frugt og grønt – ikke alt skal på køl

Mange grøntsager mister smag og struktur, hvis de opbevares for koldt.

• Tomater, agurker, peberfrugter og bananer trives bedst ved stuetemperatur.
• Kartofler, løg og hvidløg bør opbevares mørkt og køligt, men ikke i køleskab.
• Æbler og pærer kan holde sig længere i køleskabet, men bør ligge adskilt fra andre frugter, da de udskiller ethylen, som får andre frugter til at modne hurtigere.

Et godt tip er at opbevare frugt og grønt i separate poser eller beholdere, så de ikke påvirker hinandens modningsproces.

Rester og tilberedte retter

Rester fra aftensmaden kan ofte blive til en ny ret dagen efter – men kun hvis de opbevares korrekt. Køl maden hurtigt ned efter tilberedning, og sæt den i køleskabet inden for to timer. Brug tætsluttende beholdere, og spis resterne inden for 2–3 dage. Hvis du ikke når det, kan de fryses ned.

Når du genopvarmer mad, skal den varmes helt igennem til mindst 75 grader for at dræbe eventuelle bakterier.

Små vaner, stor forskel

At forlænge madens holdbarhed handler ikke kun om teknik, men også om vaner. Planlæg dine indkøb, brug først det, der snart udløber, og hold styr på, hvad du har i køleskab og fryser. Med lidt omtanke kan du reducere madspild, spare penge og samtidig gøre noget godt for miljøet.